Har du fundet din passion, men mangler mod til at udleve den?

Har du ideen, men ingen handlingsplan?

Har du har store planer, men ved ikke hvor du skal begynde?

Stopper frygten dig hver gang du forsøger at tage det første skridt?

UDLEV DIN PASSION er en transformerende workshop skabt til dig, der har en passioneret drøm. Det kan være en ny, gammel eller hemmelig drøm om fx …

..at forlade dit job
..skrive en børnebog
..starte din egen konsulentvirksomhed
..udstille din kunst
..starte dit eget hundepensionat
..lancere dit eget produkt
..tage orlov og rejse verden rundt med familien i tre måneder
..købe din egen forretning
..skrive et oplæg til dit eget tv program
..designe din egen tøjkollektion 
..udgive din første CD
..læse på et universitet i udlandet
..eller?

Uanset hvad din drøm er – stor eller lille - så fortjener den opmærksomhed!
Denne workshop er 15 timers koncentreret, målrettet fokus på dig og den passionerede drøm, der får dit hjerte til at danse.

De fleste mennesker har drømme, ønsker, fantasier og rigtig gode intentioner. Desværre når de færreste at tænke deres drømme til ende før negative overbevisninger og undskyldninger (ofte maskeret som ”gode grunde”) saboterer processen og nådesløst amputerer de smukke ambitioner.

Er det dig?
Og kun de færreste har handlingsplanen, målene eller metoderne til at realisere deres drømme. De fleste krydser fingre, håber på det bedste, og venter (på et mirakel, en lottogevinst eller den skønne dag hvor de vågner op til en tom to-do liste og superhelt-doser af overskud og motivation)… indtil den passionerede drøm strander og resigneret bliver afskrevet som endnu en urealistisk fantasi.

Er det dig?
I så fald, er der ikke bare håb – men også håndgribelig, praktisk hjælp – forude!

UDLEV DIN PASSION workshoppen er skræddersyet til dig, der har fundet din passion (= en drøm eller et projekt, der begejstrer dig) og ønsker at blive mentalt og praktisk klar til at afprøve din ide, få gjort tanke til handling og drøm til virkelighed.

FORESTIL DIG… hvor fantastisk det vil være, at du - når workshoppen er slut:

  • vil vide i dit hjerte om din drøm eller dit projekt er 100 % klar til at blive søsat
  • vil have haft “fingrene i bolledejen” og arbejdet praktisk med din drøm
  • vil vide hvorfor din drøm er vigtig for dig
  • vil forstå hvordan du, med udlevelsen af netop din drøm, kan bidrage til verden
  • vil kunne beskrive din passionerede drøm - kort og præcist – med overbevisning og power
  • vil kunne visualisere din succes i detaljer og have et inspirerende vision map til at guide dig fremad
  • vil have formuleret din personlige succesberetning og dit succesmantra

   … OG IKKE NOK MED DET. Forestil dig hvor trygt og befriende, det vil være at:

  • forstå din frygt og vide hvordan du håndterer den
  • have en skræddersyet plan for hvordan du vender dine personlige undskyldninger, forhindringer og passions-sabotører til muligheder
  • have dit eget redningsteam af eksperter, mentorer, hjælpere og cheerleadere på plads
  • have en gennemarbejdet personlig successtrategi, der trin for trin viser dig vejen til din endelige destination

   … OG IKKE MINDST, hvor vidunderligt det vil være:

  • at være tændt op af passion!
  • at opleve et helt nyt niveau af selvtillid, drive og mod!
  • at have fuldt overblik og boblende overskud!
  • at være i stand til at give slip… og nyde rejsen!

UDLEV DIN PASSION workshoppen består af 2 powerfulde kursusdage hvor du lærer ALT hvad du har brug for at vide for at udleve din passion og få succes med din drøm eller projekt.

En ting er at forstå principperne bag succesfuld udlevelse af drømme, en anden ting er at arbejde med principperne i praksis.

Du forlader den første dag med:
Klarhed, overblik og mod til at gå i gang på egen hånd med inspirerende hjemmeopgaver samt en personlig liste over dine første action steps, skræddersyet til netop din drøm.
Men ikke nok med det. Da formålet med kurset er at din drøm bliver UDLEVET (og ikke bare planlagt), får du efter 4 uger ENDNU en kursusdag, hvor:

•    vi følger op på dine personlige action steps og sikrer, at du er på ret kurs.
•    du får sparring og feedback
•    du får uundværlige tips til at overvinde frygt, tvivl og usikkerhed

Du forlader workshoppen superpassioneret, motiveret og beriget med en personlig handlingsplan for de næste 3 måneder - samt ikke mindst en universel opskrift på hvordan du gør enhver drøm til virkelighed.

WORKSHOPPEN BESTÅR AF inspirerende oplæg fra Pernille, praktiske øvelser, synergetisk og kreativt gruppearbejde (1+1=3), guidede visualiseringsøvelser, transformerende hjemmearbejde samt engageret opmuntring fra andre passionerede mennesker, der deler dit ønske om at udleve deres passion.

DU VIL OPLEVE den berusende glæde ved og værdi i at brainstorme og netværke i et trygt Eksperimentarium for frygtløse drømmere.

BONUS!
Du får du en enestående mulighed for at få din helt egen passionsmakker eller –gruppe. Ved at have en makker eller et ”dream team” i denne vigtige proces, sikrer du, at du bliver holdt til ilden og i hånden hver eneste uge, hvilket er ekstremt værdifuldt. ALLE succesrige mennesker forstår vigtigheden af at have et stærkt support team omkring sig.

EXTRA BONUS!
I tillæg til de to kursusdage inkluderer workshopprisen også et 3 timers followup møde (med champagne!) hjemme hos Pernille + 20 minutters individuel opfølgende samtale med Pernille, hvor kun du og din drøm er i fokus!

EXTRA EXTRA BONUS!
Som udlev din passion kursist får du den officielle titel Passionista og får adgang til Pernilles lukkede Passionista online forum. Det betyder at du kan holde kontakt med og udveksle erfaringer og tips med andre Passionistas og bliver inviteret til Passionista Followups med Pernille to gange om året.

HVORNÅR?
Næste UDLEV DIN PASSION workshop afholdes den 15. januar & 12. februar 2009. Begge dage kl. 9.30 – 17.00. Followup hjemme hos Pernille er torsdag den 12. marts kl. 14.00 – 17.00.
Personlige konsultationer med Pernille kan bookes den 12. marts mellem kl. 8.00 – 12.00 og den 13. marts mellem kl. 8.00 – 14.00

HVOR?
De to workshopdage afholdes i de skønneste lokaler på Christianshavn i Wildersgade 55. Her er højt til loftet, atmosfære og æstetik. De helt rette rammer til passionerede kvinder! Followupmødet holdes privat hjemme hos Pernille i København.

HVOR MEGET?
Prisen for at gøre din passionerede drøm til virkelighed er 5.490 kr. SPAR 500 kr. ved at tilmelde dig inden den 1. december, 2008!

ALT DETTE FÅR DU:

  • 15 intensive kursustimer med Pernille Melsted
  • Din egen Udlev din passion arbejdsbog
  • Forfriskninger og powersnacks
  • Målrettet og inspirerende hjemmearbejde, du ikke kan vente med at gå i gang med
  • Din egen personlige passionsmakker
  • Et helt nyt netværk af passionerede kvinder, der ligesom dig har fantastiske drømme, de brænder for at udleve
  • 3 timers Follow-up møde med champagne hjemme hos Pernille
  • 20 minutters personlig telefonsession med Pernille, hvor I stiller skarpt på netop din drøm.
  • Obs! Dette er den eneste mulighed for personlig coaching med Pernille i 2009

KURSUSKRAV
Det er en forudsætning at du har en specifik drøm, du gerne vil arbejde videre med. Derudover behøver du ikke forberede noget som helst inden kursusstart.

Hvis du endnu ikke ved hvad din drøm er – blot at du vil noget andet – så vil Find din passion kurset – være et godt sted at begynde

HVAD SIGER ANDRE OM UDLEV DIN PASSION WORKSHOPPEN?

Du skulle have en medalje! Jeg kan aldrig takke dig nok for at du fik mig på PLAY igen. Du gjorde det ingen kunne!

Pernille, tusind tak for din positive ånd og din måde at give mig troen på jeg kan udleve min passion.

Jeg er i den syvende himmel i dag. Jeg har fået en halvsides artikel i lokalavisen, min telefon ringer og kvinderne står i kø for at gå på mine pilates hold. Jeg kan slet ikke få armene ned og det bobler i min mave. Mit smil er kæmpe stort og jeg er så utrolig lykkelig.

Tusind tak for et fantastisk kursus og for din måde at være på!

Tak for et supergodt kursus. Det har virkelig flyttet mig i forhold til at komme videre med min drøm. Jeg går rundt med sommerfugle i maven hver dag, som om jeg var forelsket. Måske er jeg forelsket… i min passion!

Kurset gav mig det spark, jeg havde brug for, for at realisere min drøm. Det ’tvang’ mig til at sige, hvad jeg drømte om, højt! Det ’tvang’ mig til at gøre noget – fordi vi skulle mødes igen, ringe sammen etc. Det gav mig en række redskaber, som jeg kan bruge, hvis jeg går i stå, skal starte et nyt projekt etc. Inspirationen og gejsten fra dig er uvurderlig – jeg følte mig bagefter så speedet og fuld af kampgejst og gå-på-mod! Og så har det for mig også været rigtig godt og vigtigt, at du ikke bare siger ”Lav en handlingsplan – og gør det så!”, men også arbejder intensivt med forhindringerne – dét havde jeg brug for. Inspirationen og ”sådan har jeg det også” fra de andre deltagere har også været et boost.

Kursusmaterialet er godt og gennemarbejdet. Kurset flyder godt og man kan mærke, at du har tænkt over tingene og planlægningen. Herligt.

Det bedste ved kurset var forskelligheden og rummeligheden. Fokus på mennesket. Samtidig gjorde indholdet imellem kursusdagene at det blev enormt produktivt. Selvfølgelig også dit eget engagement i kurset - det var dejligt.